I dette udtryksfulde landskab bliver seeren mødt af et fremtrædende gammelt begravelsestårn, der står fast midt mellem de bløde bølger af et pløjet felt. Tårnet, med sit skrå tag og robuste murstensfacade, giver en følelse af tidløshed, som om det har været vidne til utallige skift i årstiderne. Rundt omkring kan man se to bønder, der flittigt arbejder jorden, deres figurer ydmyge, men livsvigtige i en verden domineret af natur. De rytmiske linjer i de pløjede marker fører blikket mod horisonten, hvor himlen strækker sig stor og fyldt med dynamiske skyer, der antyder vejrets uforudsigelighed i det landområdes liv. Her er der en symfoni af dæmpede toner; de rige jordbrune nuancer kontrasterer med de friske grønne marker, og den overskyede himmel er malet i bløde blå og grå nuancer, hvilket skaber en beroligende men dramatisk atmosfære.

Det er som om Van Gogh fangede ikke kun den fysiske skønhed i Nuenen, men også essensen af det landlige liv—et liv, der er uadskilleligt knyttet til jorden. Den udtryksfulde og energiske pensel har tilføjet bevægelse til scenen, ved at fange vindens strøm og jordens hvisken. Den følelsesmæssige påvirkning er håndgribelig; man kan næsten føle vægten af himlen og varmen fra jorden. Dette værk, malet i 1884, ekkoer også kunstnerens voksende ønske om at fremstille kampene og skønheden i hverdagens liv, en overgang fra hans tidligere værker til en mere introspektiv og følelsesladet stil, hvilket markerer et vigtigt øjeblik i hans kunstneriske udvikling.