Dette stemningsfulde maleri fanger en tåget dag på et travlt torv i Paris, hvor konturerne af bygninger, vogne og figurer opløses i en tåget dis. Kunstneren bruger mesterligt bløde, uklare penselstrøg til at formidle den fugtige, tætte atmosfære, hvilket gør scenen til et flygtigt øjeblik mellem klarhed og uklarhed. Bleger, dæmpede toner — gråt, blåt og svagt rosa — gennemtrænger lærredet og forstærker effekten af morgentågen, der omslutter bylandskabet. Kompositionen leder blikket fra den travle vogntrafik i forgrunden mod de næppe synlige arkitektoniske former i det fjerne, hvilket skaber en følelse af dybde og mystik.

Det subtile samspil mellem lys og skygge er effektivt; det diffuse lys fra tågen blødgør konturerne og fylder scenen med stille ærbødighed. Denne impressionistiske tilgang lægger vægt på stemning frem for detaljer og inviterer beskueren til at mærke kulden og de dæmpede lyde fra en tåget parismorgen. Historisk afspejler værket kunstnerens fascination af byliv og atmosfæriske forhold og bidrager til impressionismens fejring af flygtige effekter. Den følelsesmæssige effekt ligger i dens stille melankoli — et poetisk øjeblik af en by indhyllet i tåge, levende men dæmpet.