Foran mig ånder det solbeskinnede lærred med en tung, åndelig vægt. Den korsfæstede figur er badet i en foruroligende gul, en nuance, der både frastøder og tiltrækker. Det er en foruroligende, men utvivlsomt kraftfuld fremstilling. Landskabet, gengivet i flade, forenklede planer, afspejler scenens følelsesmæssige strenghed. De røde træer, der står skarpt mod markerne, ligner fyrtårne af ild og tilføjer et dramatisk præg til det allerede højtidelige billede. Jeg kan mærke kunstnerens længsel efter at udtrykke noget dybt - en dyb forbindelse til troen og en stærk skildring af lidelse.