Maleren inviterer beskueren til en rolig verden, hvor vandets overflade blidt reflekterer et kaleidoskop af farver; bløde nuancer af grøn og blå væver sammen og skaber en drømmende kvalitet. Det lejlighedsvise glimt af rosa fra vandliljerne tilføjer en delikat charme, mens deres kronblade strækkes mod sollyset i en dans af naturen. Monet's penselstræk er flydende og spontane, et karakteristikum ved hans impressionistiske stil, der tillader scenen at ånde og udvikle sig med beskuerens fantasi. Den måde, lyset interagerer med vandet på, føles næsten magisk og vækker en følelse af ro og refleksion. Det er som om tiden er blevet suspenderet, og du næsten kan føle de bløde bølger af vandet under dine fingre.

Visuelt set er kompositionen fængslende, men nedtonet, med en åben vandflade, der tiltrækker blikket til at udforske hver krog og sprække. Dette mesterværk legemliggør Monets fascinerende med lys og refleksion, og fanger flygtige øjeblikke, akkurat som essensen af den naturlige verden er efemær. Jo længere betrageren ser, jo mere afslører landskabet sine lag og hvisker hemmeligheder fra sine egne mysterier. Denne scene føles dybt bekendt, men altid ny; den fascinerer og fortryller, hvilket får en til at ønske at træde ind i maleriet og blive omfavnet af naturens skønhed.