I dette fængslende værk svømmer et slør af tåge omkring den ikoniske Waterloo Bridge og skaber en drømmende atmosfære. Kompositionen fokuserer på de slående former af broen, der er gengivet med bløde, flydende penselstræk, der fanger det flygtige lys' kvaliteter. Monet kontrasterer smukt soliditeten af den buede struktur med de glitrende, bølgende vande nedenfor, hvor subtile refleksioner antyder bevægelse og elegance. Den overordnede farvepalette domineres af kolde blå og bløde lavendeltoner, der vækker en følelse af ro og stilhed, selv en anelse melankoli. De matte nuancer resonerer med morgenens stille skønhed, og inviterer beskueren til at dykke ind i atmosfæren af denne fredelige scene.

Når vi ser på dette landskab, kan vi føle os transporteret til det øjeblik i London, hvor luften er gennemblødt af fugt, og lydene fra byen dæmpes af den indhyllende tåge. Monets innovative teknik, der bruger farve til at definere form i stedet for linje, tilføjer en strøm, der føles som levende, hvilket får broen til næsten at forsvinde ind i den æteriske atmosfære i scenen. Dette værk er ikke blot en repræsentation af et sted; det fanger en oplevelse, et flygtigt øjeblik i tiden - som reflekterer kunstnerens fascination med interaktionen mellem land, vand og lysens flygtige natur. På den måde fremstår Monets værk ikke blot som et landskab, men også som en meditation over opfattelse, skønhed og den sanselige oplevelse af verden omkring os.