Værket inviterer seeren ind i et stille øjeblikk, der er frosset i tid – et glimt af Amsterdam, dens karakter blidt malet med penselstræk, der næsten svæver. Bygningerne, med deres karakteristiske hollandske arkitektur, rejser sig som bløde kæmper, der subtile bøjer sig ind i bekendte former mod den tågede horisont. Monet anvender sin karakteristiske impressionistiske stil – bløde kanter, uklar konturer og en drømmende kvalitet, der indbyder til at gå ud over det ordinære. Kystlinjen bliver et lærred, der danser med lys, vandet, der reflekterer pastelfarverne fra den overskyede himmel, mens silhuetter af sejlbåde og stænger skaber rytmiske betoning mod den rolige scene.

I en vask af blide blå, grå og beige er stemningen både delikat og eftertænksom. Du kan næsten høre den lette klukken af bølgerne, forestille dig den blide hvisken fra vinden, der stryger over vandets overflade, og bringer flygtige indtryk af livet med sig: børn, der leger, handlende, der forhandler, og selve byens puls. Historisk set afspejler Monets malerier fra denne periode et skift i hans fokus fra stærke farver til en mere subtil palette, der smukt indfanger essensen og atmosfæren af de øjeblikke, han værdsatte, og giver seeren et vindue ind i tidens og stedets flygtige natur.