Scenen udfolder sig med en stille, næsten industriel skønhed; det er et øjeblik fanget i udkanten af en travl by. Øjet drages straks mod gasmålerne, hvis skeletlignende strukturer rejser sig mod en tåget, lyseblå himmel; de ser ud til at være monumentale tilstedeværelser, men smelter sammen med baggrunden, blødgjort af pointillist-teknikken. Det er ikke et romantisk landskab; i stedet er det en scene, der finder skønhed i hverdagen – tagene, de ydmyge huse og den støvede vej i forgrunden. Det føles som en mild sommerdag, luften er tæt af en stilhed, der kun lejlighedsvis brydes af byens fjerne lyde. Jeg kan næsten mærke solens varme på min hud og høre den lette susen fra bladene.