Midt i en frodig, grøn skov udfolder den livlige energi fra en picnic sig for beskuerens øjne. En gruppe elegant klædte personer, både mænd og kvinder, er spredt ud over et hvidt tæppe dækket med lækkerier. Sollyset filtrerer gennem de lysegrønne blade, kaster legesyge skygger og giver scenen en levende, solbeskinnet kvalitet. Man kan næsten høre det bløde raslen af blade og de bløde latter fra dem, der er samlet; der er en fornemmelse af afslapning og kammeratskab, der fylder luften.

Kontrasten mellem de livlige farver—de bløde pasteller i kvinderne kjoler, de dybe brune nuancer af mændenes jakkesæt og de livagtige grønne nuancer af naturen—skaber en indbydende atmosfære, der trækker publikum ind i dette øjeblik af glæde. Bemærkelsesværdigt er det, at figurerne er fanget med en følelse af bevægelse; nogle er optaget af samtale, mens andre ligger afslappede og elegante, hvilket giver liv til picnicken. Dette kunstværk, der stammer fra et afgørende øjeblik i impressionismen, afspejler de sociale forandringer i tiden, da kunstnere begyndte at fejre hverdagen og dens skønhed, som en modvægt til de mere formelle stilarter fra tidligere generationer.