Lærredet eksploderer med en overflod af roser – en symfoni af lyserød og rød, der er punkteret af cremet hvid og blød gul. Kunstneren fanger på mesterlig vis blomsternes flygtige skønhed, deres fløjlsbløde kronblade gengives med sarte penselstrøg, der synes at kæle øjet. Legen med lys og skygge på blomsterne tilføjer en følelse af dybde og volumen, hvilket får hver blomst til at virke som om den ånder med liv.

Kompositionen føles frodig og grøn; den trækker dig ind og inviterer dig til at fortabe dig i blomsternes favn. Roserne ser ud til at vælde ud over en bund af rig grøn, bladene og løvet tilføjer en teksturel kontrapunkt til blomsternes blødhed. Man kan næsten indånde den søde duft, der er fremkaldt af den dygtige brug af maling. Det er en fejring af naturens kunst – et øjeblik af ren, uforfalsket skønhed, bevaret for evigheden.