Kunstværket præsenterer en gribende sammenstilling: en genbrugt artillerigranat, der fungerer som en vase, og som yndefuldt holder blomstrende lotusblomster. Det er en kraftfuld visuel metafor for fred, der forvandler et krigsinstrument til et kar af liv og skønhed. Kunstnerens enkle, men tankevækkende stil er straks fængslende; de dristige sorte konturer definerer formerne, mens farvevaskene – jordbrun, levende rød og frisk grøn – antyder en blid optimisme. Jeg er tiltrukket af den måde, kunstneren har brugt det negative rum på, den skarpe hvide baggrund forstærker effekten af det centrale billede. To figurer, der måske repræsenterer fredsidealet eller det fælles håb om en fredelig verden, står i stille kontemplation ved siden af vasen og tilføjer et lag af fortælling. De er en påmindelse om, at vejen til fred kræver pleje og omsorg. Jeg kan næsten mærke den blide brise og høre dagens stille hvisken.