Kunstværket transporterer os til et rige af stor skala, måske himmelsk. Udsmykkede smedejernsgitre, omhyggeligt gengivet i et delikat samspil af lys og skygge, dominerer kompositionen. De står på klem og antyder en indgang, en tærskel mellem rum. En figur, klædt i hvad der ser ud til at være klassisk beklædning, standser ved afgrunden, med den ene hånd hvilende på porten, den anden holder en kappe. Scenen er fyldt med forventning, et øjeblik på kanten af fortællingen. Brugen af kryds-hatching og sarte linjer giver en følelse af dybde og atmosfære, hvilket gør rummet vidtstrakt og mystisk.