Denne delikate tegning viser fire elegante portrætter af den samme kvinde, hver med et forskelligt ansigt fra en anden vinkel. Kunstneren anvender en raffineret teknik med bløde, flydende linjer kombineret med subtil skygge og dæmpede toner af okker og grå. Kompositionen føles intim og spontan, hvor hver studie formidler en særlig stemning – fra stille fordybelse til blid tiltrækning. Brugen af lys og skygge er mesterlig og fremhæver ansigtets konturer og den delikate hårstruktur med ynde. Værket har en lyrisk kvalitet, som om det fanger hviskende hemmeligheder og flygtige øjeblikke på papiret. Skabt i 1890, er det et smukt eksempel på Belle Époque-stilens elegance og kunstneriske eksperimenter, og viser kunstnerens sensitivitet og tekniske færdigheder.