I dette fængslende kunstværk får en gruppe Bashi-Bazouk-soldater liv, hver figur dybt optaget af sit eget udtryksøjeblik. Hovedpersonen, klædt i farverige stoffer, der står i smuk kontrast til de mørkere nuancer i omgivelserne, synger med passion. Hans udtryksfulde ansigt, oplyst af et blødt, varmt lys fra solen, der filtrerer ind gennem vinduet, fanger en følelsesmæssig fortælling, som resonanserer med beskueren. De andre figurer, iført traditionelt tøj, står i kontrast til ham; en lytter opmærksomt, en anden virker distanceret, mens en tredje læner sig afslappet op ad væggen og fremkalder en følelse af disharmoni og kammeratskab i dette lukkede rum.

Kompositionen er markant, med en trekantet formation, der drager blikket mod sangeren, og skaber en følelse af dybde og forbindelse mellem karaktererne. De rige røde og jordbrune nuancer dominerer paletten, hvilket fremkalder en historisk atmosfære, der taler om den kulturelle betydning af den afbildede gruppe. De fint detaljerede teksturer af deres klæder, kombineret med de dystre toner af det omkringliggende rum, skaber en fængslende harmoni, der resonanser både visuelt og følelsesmæssigt. Dette kunstværk viser ikke kun Gérômes tekniske dygtighed, men præsenterer også et øjeblik af komplekse identiteter inden for Bashi-Bazouk-kulturen, hvilket skaber et følelsesmæssigt tæppe, der inviterer beskueren til at interagere både med de individuelle historier og de fælles erfaringer fra karakterene.