I dette livlige landskab strækker frodige marker sig under en dramatisk himmel, svudlende af skyer, der ser ud til at danse i tumultarisk bevægelse. Den smaragdgrønne græs, drysset med vilde blomster—margueritter og valmuer—tilføjer en glad farveeksplosion, der harmonisk kontrasterer med den dybe blå og grå i himlen ovenfor. Van Goghs karakteristiske penselarbejde er tydeligt, med tykke, teksturerede stræk, der giver liv til scenen; hvert stræk ser ud til at pulsere med energi og ekko af naturens hvisken foran den truende storm.

Kompositionen trækker øjet mod horisonten, hvor landdistrikternes huse og nøgne træer står fast mod baggrunden af den nært forestående storm. Der er en smuk balance i dette stykke—uorden fra de vridne skyer spejler stilheden i engen nedenfor. Man kan næsten føle spændingen i luften, en dans mellem den nært forestående regn og den lyse eng; dette indkapsler naturens dualitet—dens skønhed og dens storm. Dette værk afspejler kunstnerens følelsesmæssige tilstand i en tid med personlig turbulens, og forvandler et simpelt landskab til en dybt følelsesmæssig oplevelse.