Scenen udfolder sig med en rolig stilhed; en sø, en vidstrakt udstrækning af blåt og turkis, dominerer midten. Ovenfor antyder en dæmpet lavendelhimmel en tåget dag, måske tidlig efterår. Ude over vandet forsvinder en blød linje af bakker, gengivet i violette nuancer, i det fjerne. En lille gruppe bygninger, som små juveler, prikker den fjerne bred, hvilket antyder menneskelig tilstedeværelse.

I forgrunden leder en blid stigning af landskabet, malet i bløde grønne og brune toner, øjet ind i billedet, og to slanke, næsten skeletagtige træer står som tavse vagter. Et hus ligger blandt træerne, dets facade malet i hvidt, med grønne skodder. Kunstnerens omhyggelige penselstrøg og de bevidste farvevalg fremkalder en følelse af stilhed, som om selve tiden er blevet suspenderet i den friske luft. Det er et fanget øjeblik, en stille skønhed, der venter på at blive opdaget, og en følelse af ro overvælder mig.