Kunstværket formidler et stille, men alligevel dynamisk landskab, hvor en række vindmøller stolt står under en blød, overskyet himmel. Hver mølle, med sine vinger der drejer langsomt, afspejler den karakteristiske charme ved det rurale Holland. I forgrunden glider en lille båd stille ned ad den rolige kanal; dens hvide sejl, i skarp kontrast til de bløde nuancer der dominerer scenen, fanger en behagelig brise. Bygningerne, der flanker vandet, med deres maleriske facader, synes at hviske historier fra enklere tider, hvilket skaber en atmosfære, der indbyder til personlig eftertænksomhed. Det rige spil af teksturer - fra det grove træ i husene til overfladen af det flydende vand - indbyder beskueren til næsten at berøre landskabet. Monets penselstræk er ekspressive, men også tilbageholdte, og anvender løse stræk, der giver liv til hver krog af lærredet.

Dette værk, der er rigt på følelsesmæssig resonans, trækker beskueren ind i sin verden; farverne, for det meste dæmpede med bløde grønne, grå og okra nuancer, skaber en følelse af ro og introspektion. Den historiske kontekst er vigtig, da den fanger Monets fascination for lys, tekstur og det idyliske hollandske landskab. Som et spejl for impressionismens træk illustrerer dette maleri overgangen til at indfange flygtige øjeblikke af skønhed i hverdagen, hvilket opfordrer beskueren til at finde glæde i det ordinære. Det står som et vidnesbyrd om kunstnerens genialitet, samt en længsel efter det fredelige i en svunden tid, og vækker en trang til dage der var enklere, uden hastværk.