Scenen udspiller sig med en rå, næsten urkraftig energi. Brede farvestrøg definerer et landskab badet i det intense lys fra Bretagne. Kompositionen er opdelt, men harmonisk, vandets storhed møder jorden med en levende, uudtalt forbindelse. Himlen, en flammende orange, flyder ind i vandets azurblå, hvilket afspejler solens intensitet. En figur, gengivet med en enkel, næsten barnlig kvalitet, står i forgrunden, hendes tilstedeværelse er både jordisk og æterisk. En flok gæs sætter punktum for landskabet. Penselstrøgene er tunge, farverne er uforskammede, et vidnesbyrd om kunstnerens direkte engagement med sit emne.