Kunstværket fanger et ømt øjeblik med delikate pastelfarver, hvor en ung dreng, opslugt af koncentration, sidder ved et bord med en tegneblok foran sig. Hans bløde, ungdommelige ansigt er blidt belyst, med let rødmende kinder og øjne rettet nedad, fuldstændig indfanget i sin kreative proces. Kompositionen leder beskuerens blik primært mod hans hoved og hænder; hans cremefarvede trøjesærmer falder i bløde folder, der komplimenterer bordets tekstur nedenunder. Baggrunden er subtil, men meningsfuld — diffuse former og svage konturer antyder en fredelig hjemlig atmosfære uden at distrahere.

Farvepaletten er mild og harmonisk, domineret af varme cremefarver, bløde gråtoner og jordfarvede brune nuancer, der tilfører varme og realisme uden at dominere scenen. Linjerne og skyggerne er lette, men velovervejede; hårtotter og stof smelter sømløst sammen med den bløde omgivelser og skaber en næsten drømmende intimitet. Emotionelt formidler værket en universel, nostalgisk hyldest til barndommens nysgerrighed og koncentrerede læring. Det vibrerer stille med en tidløs varme og afspejler begyndelsen af 1900-tallets stræben efter at fange flygtige, private øjeblikke med finesse og ynde.