Denne fine tegning fanger essensen af en siddende kvinde med bemærkelsesværdig subtilitet og ynde. Kunstneren bruger fine, flydende linjer i en varm sepia-tone, der blidt konturerer kvindens ansigt og hår og afslører en følelse af intimitet og rolig eftertanke. Kvindens blik trækker beskueren ind; hendes øjne er klare, men blødt gengivet, indrammet af en elegant frisure, der ligner en krone af bløde bølger og krøller. Kompositionen er minimalistisk, med et blødt præg, der efterlader det meste af den omgivende plads næsten tom, hvilket giver figuren lov til blidt at træde frem fra papiret som et flygtigt øjeblik.

Teknikken fremhæver kunstnerens mestring i at kombinere præcision med blødhed; den fine skravering og delikate skyggevirkning giver liv til hendes slanke hænder, der blidt hviler under hagen. Den monokrome palet fremkalder charmen fra det tidlige 1900-tals portrætmaleri, der fokuserer mere på stemning og karakter end på detaljeret realisme. Emotionelt udstråler værket en stille, introspektiv atmosfære, der hvisker historier om eftertanke og en subtil mystik. Det er et vidnesbyrd om tidens kunstneriske påskønnelse af raffineret skønhed og nuanceret menneskelig udtryk.