Dette kunstværk fanger et fantastisk bjerglandskab, med en subtil balance mellem geometriske former og organiske. Strukturerne, der sidder på bjergenes toppe, ligner gamle ruiner, måske antydende bortglemte civilisationer eller glemte historier; de rejser sig organisk, smelter sammen med det klippefyldte terræn. Kunstnerens omhyggelige blyantarbejde giver tekstur til klippeoverfladerne, samtidig med at det bruger bløde overgange og skygger for at give dybde og volumen til landskabet.

Den kolde farvepalet dominerer værket, med forskellige nuancer af blåt, der skaber en beroligende men melankolsk atmosfære. Hint af grønt på himlen forstærker yderligere scenens fredelige essens, hvilket fremkalder en følelse af ro. Man kan næsten mærke den friske bjergluft og høre den lette hvisken af vinden; det inviterer til at udforske de mystiske historier, der gemmer sig i bjergene. Dette værk repræsenterer ikke kun en plads, men det inviterer os til at tænke over sammenfletninger mellem natur og menneskelig tilstedeværelse, eftertænksomhed over mennesklighedens universelle erfaring gennem tiden, kan sammenflette mellem kultur og landskab.