I dette fængslende maleri udfolder en livlig scene af familiær kærlighed sig. I centrum af kompositionen står en kvinde klædt i et luksuriøst, farverigt outfit, prydet med en dekoreret hat, som udstråler varme og moderlig ynde. Hun er omgivet af fire børn, hver med forskellige udtryk og personligheder, der antyder en fortælling præget af familiære bånd. Drengen til venstre, iført sømandstøj med en blid blik, ser ud til at være betaget af kvinden, næsten læner sig ind mod hende. Det centrale barn, en sød lille pige med hvid kjole og en overdimensioneret hat, fanger ungdommens uskyld, mens hun stråler af nysgerrighed. I mellemtiden ser den ældre pige i baggrunden, iført sin egen charmerende hat, ud til at være optaget i sin egen verden og giver en charmerende kontrast til den intime gruppe i forgrunden; hun holder en farverig bold, der næsten indbyder betragteren til at deltage i deres glade leg.

Renoirs penselstræk er bløde men sikre, med de flydende linjer fra tøjet, der afspejler de bløde kurver af de omkringliggende træer og skaber en eterisk harmoni mellem figurerne og naturen. Farvepaletten—rige brune og varme pasteller—vækker en indbydende varme, der får betragteren til at føle sig hjemme i dette idylliske udendørsmiljø. Historisk set afspejler dette værk overgangen til impressionisme i slutningen af det 19. århundrede, der fremhæver lys og spontanitet frem for realisme. Den følelsesmæssige påvirkning er mærkbar; ingen kan undgå at føle sig draget mod dette vidunderlige øjeblik af familiært sammenhold, som nostalgisk resonerer med minder om bekymringsfrie dage og barndommens glæder.