Scenen udspiller sig som et panorama over Alperne om foråret. Kunstneren bruger mesterligt akvarel, med sarte farvelag, der fanger lysets æteriske kvalitet. Kompositionen er en klassisk landskabsarrangement, der trækker øjet fra forgrunden, hvor vilde blomster pletter en græsbevokset skråning, op til de majestætiske, snedækkede tinder, der dominerer baggrunden. En ensom figur, en kvinde i traditionel dragt, er afbilledet, der går langs en sti, hvilket giver en følelse af skala og fortælling. Brugen af atmosfærisk perspektiv skaber dybde, hvor de fjerne bjerge falmer i en blød blå dis.