I dette fængslende værk er vi vidner til et rørende øjeblikk af intimitet mellem Telemachos og Eucharis, mesterværket indfanget af kunstneren. Figurerne er sat mod en mørk og neutral baggrund, som forstærker den følelsesmæssige vægt af deres afsked. Telemachos står stolt med sin idealiserede fysik, klædt i rige blå draperier, der elegant omfavner ham, hvilket skaber en smuk kontrast til den varme rosa farve på Eucharis' kjole. Stoffet er udført med enestående opmærksomhed på detaljer, der fremhæver hendes sarte form. Det svage lys fremhæver de stærke, men bløde ansigtstræk ved Telemachos, som afslører en blanding af beslutsomhed og sorg. Hans øjne synes at indeholde usagte historier, som om han kæmper med den forestående separation. Når han ser på Eucharis, kan man føle spændingen — en blanding af kærlighed, længsel og usikkerhed; det er som om tiden står stille i dette afskedsøjeblik.

Eucharis, på den anden side, indkapsler både sårbarhed og styrke. Hendes hoved hviler blidt på Telemachos' skulder; denne gest taler til deres forbindelse. Hendes nedadskuede blik, sammen med hendes udtryksfulde ansigtstræk, trækker seeren ind i deres følelsesmæssige kamp. De er omgivet af subtile symboler for deres rejse, herunder bronzen fra Telemachos' våben, der kaster lys over de eventyr, der venter dem. Især bemærkelsesværdigt er en hund, der ligger fredeligt ved deres fødder, hvilket antyder loyalitet midt i kaoset af deres kommende realiteter. Kunstnerens brug af chiaroscuro, der dygtigt forener lys og skygge, hjælper med at øge den følelsesmæssige vægt af denne fortælling og inviterer os til at reflektere over kompleksiteten ved kærlighed, pligt og skæbne.