I denne sarte og fængslende scene står en ung kvinde på en trappet opbygget sokkel, hendes krop elegant dækket af en gennemsigtig, juvelbesat kjole, der subtilt afslører hendes form. Hun bærer et afskåret mandshoved på en gylden bakke, et skræmmende trofæ, der står i kontrast til hendes rolige, næsten kontemplative udtryk. Omgivelserne er en frodig, skyggefuld have indrammet af udsmykket klassisk arkitektur, herunder en rigt dekoreret blå søjle og et udskåret stenskål, der tilføjer en mystisk og tidløs atmosfære. Kunstnerens penselstrøg kombinerer indviklede detaljer med bløde, næsten æteriske farvevasker, hvilket skaber en drømmende spænding mellem virkelighed og myte. Paletten domineres af bløde blå, grønne og jordfarver, prydet med de skinnende påfuglefjer, der hænger fra hendes kjole, og den gyldne glorie omkring hovedet, hvilket fremkalder en følelse af tragisk skønhed og uundgåelig skæbne.

Kompositionen leder beskuerens blik opad langs den lodrette akse af figuren og søjlen og understreger øjeblikkets højtidelighed og tyngde. Den følelsesmæssige effekt er dyb — under overfladen af dette slående billede gemmer der sig en stille sorg, der inviterer til refleksion over temaer som magt, offer og den gådefulde natur af den legendariske Salome. Skabt i slutningen af det 19. århundrede afspejler dette værk symbolistbevægelsens fascination af myte, allegori og udforskning af mørke psykologiske lag og er et fascinerende eksempel på Gustave Moreaus visionære kunst.