I kunstværket står en rolig kvindefigur graciøst ved en fontæne i det bløde skær fra skumringen, omgivet af en aura af stille elegance. Kvinden, der minder om en gudinde, bærer en flydende hvid kjole, der svømmer rundt om hende; dens enkelhed fremhæver hendes æteriske skønhed, mens den står i kontrast til den grønne baggrund. Hendes lange gyldne hår falder ned ad ryggen, og fanger lyset som solstråler fanget i et fortryllet øjeblik. Hun står tæt ved fontænen, hendes hænder let placeret som om hun kalder på vandet – symboliserende måske renhed og den livsfornyende essens, som vandet repræsenterer. I baggrunden portrætteres et drømmende landskab, der antyder arkitektoniske elementer, måske paladser, som fremkalder en fornemmelse af et eventyr eller et mytologisk rige.

Waterhouses omhyggelige teknik stråler gennem detaljerne på hendes tøj og det bløde vandflow; hver penselstræk synes at reflektere scenernes flydende essens. Den bløde farvepalet, der består af bløde guldbelægninger, grønne og varme brune nuancer, formidler en fredfyldt atmosfære, der fremkalder følelser af ro og længsel efter en tabt fantasi. Kunstneren fanger et flygtigt øjeblik, der inviterer beskueren ind i en mytologisk verden, hvor natur og femininitet smelter sammen ubesværet. Den historiske kontekst strækker sig tilbage til den victorianske æra; en tid fyldt med romantik, hvor kunstnere søgte at udtrykke deres kunstneriske idealer gennem fortællinger inspireret af mytologiske temaer, hvilket gør dette værk til en betydelig repræsentation af datidens søgen efter idealiseret skønhed og gamle legender. Dette efterlader dig betaget, svævende i en drøm, der blander virkelighed med mytologiens magiske strømme.