Scenen udspiller sig som et drama, et øjeblik frosset i tiden, der antyder både konflikt og sensualitet. En ridder, klædt i skinnende rustning og ridende på en majestætisk kamel, trænger gennem en grønskende skov. Hans blik, selvom det er skjult, formidler en følelse af formål, måske en mission eller en opdagelse, der er ved at blive gjort. Kamelen, et symbol på det eksotiske, er næsten fanget i et øjeblik af hvile, med hovedet løftet, som om det er blevet afbrudt i det at spise løv. Penselstrøgene er løse, med en intensitet, der puster liv i scenen og giver beskueren en fornemmelse af kunstnerens egen spænding.