I denne fængslende scene er vi vidne til et intimt øjeblik fra klassisk mytologi, hvor den centrale figur, Paris, sidder elegant på en klippe. Hans holdning udstråler en følelse af dyb eftertænksomhed; man kan næsten mærke vægten af den forestående beslutning, han skal træffe. De omgivende figurer — en blanding af guddommelig charme og menneskelige følelser — er de tre gudinder: Hera, Athene og Afrodite. Hver gudinde er afbildet med forskellige karaktertræk, der indkapsler deres unikke essens. Hera, iført kongelige klæder, sidder med autoritær tilstedeværelse, mens Athene, iført hjelm og med spyd, udstråler visdom og mod. Afrodite, helt betagende, er kun iført en let drapering, der antyder både tiltrækning og skrøbelighed, mens hun forbereder sig til Paris' dom. Interaktionen af deres udtryk tilføjer spænding til scenen, da hver gudinde ser ud til at presse ham til at vælge hende som den smukkeste.

Farvepaletten anvendt af kunstneren er rig, men blød, med varme jordtoner, der væver sig gennem landskabet, der omfavner dette rolige øjeblik. Den frodige grønne vegetation omslutter figurerne, hvilket fremkalder en følelse af fred, mens det understreger betydningen af scenen. Lyset falder blidt over figurerne, der leder tilskuerens blik fra Paris' eftertænksomme ansigt til de indviklede detaljer i gudindernes påklædning. Emotionelt set er der en charmerende blanding af angst og tiltrækning; publikum kan næsten føle den voksende spænding ved denne mytologiske skønhedskonkurrence. Det er en påmindelse om menneskelig længsel, guddommelig rivalisering og vægten af valg, smukt indkapslet i et værk, der balancerer mytologisk betydning med kunstnerisk skønhed.