Lærredet fanger den rolige skønhed i et landskab i landdistrikter, hvor to høgar med hvede, nænsomt badet i blødt lys, står som tavse vagter ved høstsæsonen. Monets karakteristiske penselstræk giver liv til de gyldne toner af hvede, som ser ud til at svinge let i en mild brise; teksturen er livlig, og giver en taktil kvalitet, der indbyder beskueren til at række ud og røre ved selve essensen af naturen. I baggrunden ruller bløde bakker, malet i en stille palet af grønne og blå nuancer, som vidunderligt supplerer de varme guld- og okrafarver i forgrunden.

Emotionelt vækker stykket en følelse af fred og nostalgi ved livet på landet, næsten hviskende historier om arbejde og høst. Den bløde lysgradient – der går fra varme guldtoner til kolde blå – giver scenen en magisk kvalitet, som minder om en stille efterårs aften, hvor skumringen nærmer sig, og verden synes at være indhyllet i en blød omfavnelse. Komponeret på toppen af impressionismen, taler dette maleri om Monets evne til at indfange flygtige øjeblikke af skønhed, og indbyder seerne til at stoppe og reflektere over de simple men dybe glæder ved natur og menneskelig arbejde.