Værket præsenterer et æterisk syn på Charing Cross-broen, indhyllet i en blød tåge, hvor farverne svæver og blander sig til et indtryk af scenen snarere end en striks repræsentation. Monets karakteristiske penselstræk skaber en drømmende kvalitets; strækene ser ud til at danse over lærredet og vækker følelsen af, hvordan lys filtrerer sig gennem tåge og vand.

Der er en følelsesmæssig ro i kompositionen; man kan føle den bløde omfavnelse af omgivelserne, som om seeren står på flodbreden og absorberer scenens stilhed. Den historiske kontekst for Monets arbejde ligger i impressionismen, hvor det blev afgørende at fange essensen af lys og de flygtige øjeblikke. Dette stykke afspejler denne etik; det inviterer os til at værdsætte skønheden i det forbigående og finde fred i kaosset af det urbane liv.