Denne sarte tegning fanger en forfinet kvinde iført en enorm, elegant detaljeret hat med en iøjnefaldende blå sløjfe i midten. Kunstneren bruger fine, flydende blyantstreger til at gengive hendes ansigt med blød realisme, hvilket står i smuk kontrast til de mere æteriske, skitserede linjer, der antyder hendes påklædning og formidler en følelse af bevægelse og lethed. Den subtile brug af blå forstærker den rolige, sofistikerede atmosfære og trækker blikket opad, samtidig med at den opretholder en fin balance i hele kompositionen. Kvindens blik er roligt, men gennemtrængende og vækker både mystik og elegance.

Den tekniske dygtighed i at kombinere sparsomme men målrettede linjer med selektiv farveanvendelse inviterer beskueren til at tænke over personligheden bag portrættet. Værket, skabt i slutningen af det 19. århundrede, afspejler Belle Époques fascination af mode og elegance. Kontrasten mellem det detaljerede ansigt og hatten og den næsten usynlige skitse af kjolen efterlader meget til fantasien og giver værket følelsesmæssig nuance og tidløs ynde.