Denne delikate skitse har en stille tiltrækning — den fanger en ung kvinde, der står med en rolig og selvsikker holdning, den ene hånd afslappet placeret på hoften. De fine linjer danner hendes mørke hår, samlet løst på toppen af hovedet, med nogle bløde krøller, der indrammer hendes eftertænksomme ansigt. Hendes udtryk er subtilt: en blanding af beslutsomhed og blødhed, øjne, der ser ud til at bære på en uudtalt historie. Lysspillet i den monokrome palette leder blikket naturligt mod hendes ansigt og de detaljerede elementer på bryststykket af hendes kjole, hvilket står i kontrast til de mere enkle, flydende linjer på nederdelen. Baggrunden er efterladt tom, hvilket forstærker figurens tilstedeværelse og lader beskueren fordybe sig i den stille selvtillid, hun udstråler.

Kunstnerens teknik, hovedsageligt gennem fine, rytmiske linjer og subtil korsskygge, giver en fornemmelse af bevægelse og dybde uden at forstyrre værkets enkelhed. Kompositionen føles intim, næsten som om et flygtigt øjeblik er fanget — et åndedrag fanget i tiden. Der er en nostalgisk, næsten poetisk kvalitet, der fører os tilbage til begyndelsen af det 20. århundrede, en tid hvor ynde og formalitet var tæt forbundet med blid følsomhed. Dette intime portræt vidner om kunstnerens opmærksomme blik for nuancer i karakter og humør, idet det eviggør en kvindelig fremtoning med styrke og blidhed.