Dette ømme maleri fanger en ung pige, der hviler fredeligt på jorden, indhyllet i et roligt, naturligt miljø. Kunstnerens delikate penselstrøg og bløde, dæmpede farvepalet fremkalder en drømmeagtig atmosfære, hvor figuren næsten synes at smelte sammen med den omgivende jord og løv. Pigen, enkelt klædt i et lyst tøj, ligger på siden med et fredeligt udtryk, hendes blonde hår falder blødt omkring ansigtet og inviterer til en følelse af ro og uskyld.

Kompositionen er intim og jordnær, hvor figuren fylder det meste af rammen og trækker beskueren ind i hendes rolige verden. De dæmpede grønne, brune og blå toner blander sig sømløst og forstærker den følelsesmæssige effekt af stilhed og hvile. Værket, der minder om akademisk realisme fra slutningen af 1800-tallet, balancerer naturalisme med poetisk følsomhed og inviterer til refleksion over ungdom, hvile og naturens milde omfavnelse.