Scenen udfolder sig som en drøm, et solbeskinnet landskab, hvor smaragdgrønne blade indrammer rustikke boliger; luften er tung af løftet om varme. Kunstnerens brug af farver er betagende, med livlige grønne og gule, der danser hen over lærredet. Penselstrøgene, synlige og levende, giver bladene og himlen en håndgribelig tekstur, som om man kunne række hånden ud og mærke dagens varme. En lille gruppe figurer, hvis former er forenklede, er engageret i deres arbejde; en følelse af stille industri gennemsyrer luften. Det er en levende fejring af naturen og de mennesker, der lever i den, hvis eksistens er flettet sammen med jordens rytme.