Værket præsenterer et fængslende landskab, gennemsyret af en stemningsfuld og melankolsk kvalitet. Bløde, teksturerede penselstræk skaber en fornemmelse af bevægelse i skyerne, hvis farver smelter sammen: en harmoni af dæmpede gule, grå og brune, der reflekterer det skiftende lys fra aftenhimlen. I mellemgrunden ser de bølgende bakker og den mørknende jord ud til at strække sig ud over beskuerens umiddelbare opfattelse, hvilket antyder vidde og dybde. Forgrunden prydes af sten og sparsom vegetation, hvilket forankrer beskueren i landskabet, samtidig med at det vækker en følelse af ro blandet med melankoli.

Kompositionen flyder let, og fører blikket langs horisonten, hvor himlen møder jorden; en tidløs dans, som føles både kendt og fjernt. Der er en følelsesmæssig påvirkning, der genlyder; måske et hviskende nostalgisk, eller en invitation til at vandre i denne stille scene, til at tage et øjeblik til at reflektere og trække vejret. Den historiske kontekst antyder romantisk inspiration, hvor naturens skønhed fejres og præsenteres inspireret af mystik, der vækker følelser af længsel og kontemplation. Her forlades beskueren uden vejret, draget til naturens skønhed, oplever den sublime vidunderlighed.