Denne rolige komposition fanger essensen af det landlige liv og viser tre køer, der fredeligt græsser på en grøn eng. Den bløde skråning i landskabet guider beskuerens øje gennem de bløde penselsstræk af det grønne græs, hvor delikate teksturer antyder vindens legesyge dans. Ovenover svæver skyerne dovent mod en vid udstrakt himmel, deres interessante formationer vækker en atmosfære af ro, der minder om sukkerfloss.

Monets teknik skinner, når han bruger en pastelpalette og blander blå, grønne og bløde hvide nuancer for at fremkalde en følelse af ro og harmoni. Samspillet mellem de afdæmpede skyer og den levende jord skaber en rolig dialog, der transporterer beskueren til et solfyldt øjeblik. Dette værk, forankret i en historisk kontekst af impressionisme, afspejler ikke kun Monets mesterskab i at fange øjeblikke, men fungerer også som en påmindelse om en langsommere, enklere livsrytme, som mange længes efter blandt moderniteten.