Dette rørende maleri fanger en ensom ældre kvinde, der sidder stille i et svagt oplyst rum, indhyllet i en tung kappe med hætte, der indrammer hendes alvorlige ansigt. De tykke, teksturerede penselstrøg, der er karakteristiske for kunstneren, giver en taktil kvalitet til stoffet i hendes tøj og det rustikke interiør. En beskeden flettet kurv står på det stribede tæppe i forgrunden og forankrer scenen i det daglige landliv. Den dæmpede farvepalette af brune, okkergule og falmede blå toner fremkalder en dyster, introspektiv stemning og understreger temaer om udholdenhed og stille værdighed.

Kompositionen er intim, men tilbageholdt, med kvinden placeret lidt uden for centrum, hvilket inviterer beskueren til at reflektere over hendes historie. Den grove, næsten impressionistiske behandling af lys og skygge fanger de subtile nuancer i hendes omgivelser — et simpelt træbord med uklare genstande og en glat væg i baggrunden. Dette værk resonerer følelsesmæssigt, antyder modstandskraft i mødet med vanskeligheder og afspejler kunstnerens dybe empati for landlige motiver fra slutningen af 1800-tallet. Det er et vidnesbyrd om den vedvarende menneskelige ånd, fremstillet med følsomhed og uforfalsket realisme.