I dette livlige landskab eksploderer en solbeskinnet have med energi, mens høje solsikker strækker sig mod den azurblå himmel. Penselstræk er karakteristisk for impressionismen, med løse stræk, der antyder i stedet for at definere formerne af floren, og giver seerens fantasi mulighed for at udfylde hullerne. Den fremtrædende trappe, flankeret af farverige blomster på begge sider, tiltrækker blikket opad og inviterer til at udforske dybden af dette havefristed. Her går to figurer, muligvis børn, ned ad stien, udstrålende uskyld og nysgerrighed—inkarnerende en legesyg ånd, som harmonerer med naturen.

Farvepaletten er en symfoni af varme gule og grønne nuancer, accentueret af livlige blå—en forfriskende kontrast til de gyldne toner af solsikkerne. Den følelsesmæssige indvirkning er slående; den vækker følelser af glæde og nostalgi, som om man næsten kan høre det stille raslende af løv og hvisken fra en let brise. Dette værk fanger ikke kun den fysiske skønhed af haven i Vetheuil, men også essensen af livet i de idylliske sommerdage, reflekterende Claude Monets dybe påskønnelse af den naturlige verden og dens flygtige øjeblikke.