I denne gripende skildring af en grå dag fanger Monet essensen af Londons atmosfæriske landskab med fokus på den ikoniske Waterloo-bro. Broen bøjer elegant over lærredet, dens mørke silhuet står i kontrast til de bløde toner i scenen. En symfoni af bløde blå og grå farver dominerer farvepaletten, underbygget med delikate nuancer af pink og gyldent lys, der filtreres gennem den tågede luft. Den atmosfæriske kvalitet af dette værk formidler en følelse af melankoli men også ro, idet seeren føler sig indhyllet i tågen – et øjeblik af stilhed, der suspendere i tid.

Vandoverfladen er livlig med bevægelse, der spejler de bløde penselstræk, som Monet er kendt for. Refleksive bølger danser over lærredet, og fanger det flygtige lys, når det interagerer med de bløde bølger. Røg stiger fra skorstene i det fjerne, hvilket bidrager til den tågede baggrund, der kendetegner denne industrielle men smukke æra. Scenen udfolder sig foran os som et hviskende minde, der indbyder til refleksion over tidens gang og forbindelsen mellem natur og menneskeskabte strukturer. En invitation til at træde ind i en drømmende verden, maleriet resonerer dybt med seeren på et følelsesmæssigt niveau, hvilket gør det til en skat i impressionistisk kunst.