Værket præsenterer en snoet, solbeskinnet vej, der skærer sig gennem landskabet. Det er en sti, der inviterer beskueren til at vandre, at udforske. Kunstneren bruger mesterligt en dæmpet palet, der hovedsageligt består af grønne, blå og jordtoner, som fremkalder en følelse af ro og nostalgi. Penselstrøgene er bevidste, næsten barske i deres enkelhed, men de fanger perfekt teksturen af ​​stenmurene og den frodige løv, der danner kant langs vejen. Her er en stille stilhed, en følelse af at være fjernet fra verdens travlhed, et glimt ind i et tidløst øjeblik.

Kompositionen er strålende afbalanceret, med bygningernes faste former, der forankrer lærredets venstre og højre sider; og i baggrunden, husene, der trækker sig tilbage, skaber en fornemmelse af dybde og skala. Legen med lys og skygge er subtil, og forbedrer den tredimensionelle følelse, mens valmuefeltet på siden tilføjer et strejf af levende farve, som står i kontrast til omgivelsernes mere afdæmpede nuancer. Det er en scene, der siger meget med sin ro og enkelhed.