Et fascinerende tableau udfolder sig, kaotisk men fesselende, som skildrer en folkemængde, der bevæger sig mod en fjern korsfæstelse. I forgrunden pulserer livet med lidenskab; mennesker klædt i klare røde, grønne og gule farver deltager i en række opgaver—nogle bærer byrder, mens andre synes at være tabt i tankerne. Baggrunden, fyldt med en hård landskab, antyder den svære vej, der ligger foran. Strukturen i høj sten rager op mod himlen, måske en metafor for den styrke, der er nødvendig, når man står overfor lidelse.

Kompositionen er rig på detaljer, og opfordrer seeren til at udforske hvert hjørne af denne livlige scene. De varierende størrelser af figurerne giver en følelse af dybde, mens himlen—en blød men tumultarisk blanding af blå—tilføjer følelsesmæssig vægt, hvilket står i kontrast til de farverige mennesker. Denne interaktion mellem individet og den større fortælling fremkalder en følelse af delt menneskelighed i mødet med sorg, og tvinger en til at stoppe og reflektere over de historier, der udfolder sig inden i maleriet.