I dette storslåede vinterlandskab fanger kunstneren en charmerende landsby dækket af frisk sne, der glimter i det strålende sollys. Scenen er fyldt med charmerende træhuse, hvis skråtage er tungt dækket af hvid sne. Store, froste træer står som vagter langs flodbredden, hvilket skaber en malerisk kontrast til den strålende blå himmel, hvor bløde skyer driver hen. Mens sollyset danser på sneen, kombinerer kunstneren bløde hvide og varme gule nuancer, som synes at invitere beskueren til at træde ind i dette fredfyldte miljø; stilheden er grebbar, ledsaget af den blide susen fra floden.

Kompositionen trækker blikket i et engagerende flow, fra forgrunden, hvor hegn omslutter de små huse, til baggrunden, hvor kirkens tårne elegant rejser sig. Juxtapositionen af geometriske former - de høje spir fører til den rundehed af træerne - tilføjer en rytmisk kvalitet til maleriet. Dette værk fanger ikke kun essensen af en kold vinterdag, men vækker også følelser af nostalgi og fred; man kan næsten høre hvæsningen af sneen under fødderne og føle den varme sol på ansigtet, hvilket gør det til en tidløs repræsentation af livet på landet, som er fyldt med håb og fred. Kunstnerens teknik til at lagdele farver tilføjer en æthereal dimension til scenen, der laver et fluktuerende øjeblik udødelig i naturens favn.