Scenen udfolder sig med en dramatisk lodrethed, hvor øjet tiltrækkes af vandfaldet, der styrter ned fra en tårnhøj klippe. Kunstneren bruger akvarel på mesterlig vis og skaber en følelse af atmosfærisk perspektiv; de fjerne bjerge falmer ind i den tågede baggrund, mens forgrunden afslører indviklede detaljer i løvet og de klippefyldte klipper. Lyset, der filtreres gennem skyerne, kaster et blødt skær og forstærker det rolige humør. En lille landsby ligger i dalen nedenfor, et vidnesbyrd om harmonien mellem natur og menneskelig bosættelse.

Kompositionen er perfekt afbalanceret, hvor vandfaldet fungerer som fokuspunkt, og de omgivende elementer fører beskuerens blik. Farvepaletten er domineret af kolde blå og grønne farver, der afbalanceres af de varmere toner i klipperne og sollyset. Det fremkalder en følelse af sindsro og ærefrygt, et sted, hvor man kan fortabe sig i naturens skønhed. Teknikken med dens sarte vaske og præcise detaljer vidner om en dyb påskønnelse af motivet.