Dette udtryksfulde akvarelmaleri fanger et dramatisk syn af en gammel stencirkel under en urolig himmel. De monumentale sten står stolte, deres grove, teksturerede overflader gengivet med delikate vask af dæmpede grå nuancer og jordfarver, hvilket antyder århundreders vægt og det mysterium, de bærer på. Himlen ovenover, malet i hvirvlende blå og grå toner, gnistrer med energiske lysstriber, muligvis lyn, hvilket skaber en markant kontrast til de stoiske sten nedenfor. Kompositionen leder øjet over det ujævne terræn op mod den rastløse himmel og fylder scenen med en dyster atmosfære, der føles tidløs og ladet med naturens kraft.

Kunstnerens mesterlige akvarelteknik ses i penselstrøgenes flydende bevægelser og de subtile toneovergange, der fremkalder en næsten overnaturlig stemning. Værket inviterer beskueren til at høre vindens hvisken og det fjerne tordenbrag, hvilket udvisker grænserne mellem det fysiske og det mystiske. Det er en dyb meditation over de gamle monumenters udholdenhed midt i naturens konstant skiftende kræfter, der fanger et øjeblik svævende mellem jord og himmel, fortid og nutid.