I denne fængslende scene er lærredet levende med bevægelse og energi, der indkapsler essensen af et kystlandskab. De brede, virvlende penselstræk fremkalder havets dynamiske bølger, med deres skiftende former, der både formidler fred og en subtil turbulens; som om de bløde bølger kærtegner kysten akkompagneret af lejlighedsvise vindpust. En enkelt fiskebåd skærer gennem bølgerne, styret af en ensom figur, hvis stilling afspejler fokus og beslutsomhed; man kan næsten føle sprøjtet af det salte vand og skrigene fra mågerne ovenfor. Himlen, et tæppe af fluffy skyer, bærer løftet om varierende vejr, med bløde hvide nuancer, der smelter sammen med de dybere toner af havet nedenunder.

Van Gogh bruger en monokromatisk palet af jordfarver, med dybe brune og fløde, der giver en varm følelse af fortrolighed til scenen. Dette valg intensiverer den følelsesmæssige forbindelse og fremkalder en følelse af nostalgi, samtidig med at det fejrer skønheden ved dagligdags arbejde. Der er en ubestridelig råhed i landskabet, der resonerer dybt; beskueren kan føle både verdens vægt og letheden af et øjeblik brugt i naturen. Historisk set reflekterer dette værk Van Goghs beundring for livet på landet og forbindelsen mellem menneskeheden og den naturlige miljø, og oplyser kunstnerens skarpe observationsfærdigheder—der omdanner flygtige øjeblikke til evige refleksioner over livets rytme.