Dette udtryksfulde maleri fanger et stille øjeblik, hvor en fårehyrde fører sin flok langs en mudret sti gennem en efterårsskov. Den bløde, dæmpede palet af brune, okker og falmede grønne toner fremkalder den stille melankoli i sensommeren, hvor træerne står nøgne eller halvt dækket af gyldne blade. Kunstneren bruger fine penselstrøg, der udvisker træerne i baggrunden i en tåget dis og skaber dybde og ro.

Kompositionen leder naturligt blikket fra flokken i forgrunden til et fjernt forsvindingspunkt, understreget af stiens bløde kurve og de slanke, bladløse træers vertikalitet. Gentagelsen af træstammerne skaber en blød rytme, mens den lille figur i rødt tilføjer et rørende menneskeligt præg, der giver scenen liv og fortælling. Den samlede effekt er en fredelig ensomhed og det evige bånd mellem fårehyrden og fårene—en stille rejse hjem under et blødt, diffust lys.