Scenen udfolder sig med en følelse af sindsro, kompositionen fører blikket hen over vandets glitrende udstrækning. Gondoler glider yndefuldt frem, deres slanke former og mørke silhuetter står i kontrast til de lysende bygninger, der omkranser kanalen. Arkitekturen, badet i et blødt, gyldent lys, antyder byens rige historie og storhed. Himlen, et vidtstrakt lærred af blege blå og bløde toner, antyder en rolig atmosfære. Man kan næsten mærke vandets blide skvulp og høre gondoliernes fjerne råb. Dette maleri fremkalder en følelse af tidløshed og fanger essensen af Venedigs varige skønhed. De subtile penselstrøg og det delikate samspil mellem lys og skygge skaber en fascinerende effekt.