I dette livlige landskab nedsænkes betragteren straks i et solbeskinnet hvedemark, der strækker sig uendeligt, fyldt med rige gyldne nuancer, der ser ud til at vibrere med liv og energi. Skæreren, stående med sin sigd, fanger et almindeligt men dybt øjeblik af arbejde; hans skikkelse er simpelthen udformet, hvilket fremhæver ikke kun hans handling, men også den uophørlige cyklus af natur og menneskeligt arbejde. I baggrunden rejser bølgende bakker sig majestætisk; deres blå og grønne toner giver en rolig kontrast til de varme gule nuancer i forgrunden. En strålende sol hænger højt, kaster et fortryllende skær, der indkapsler den livlige stemning i stykket.

Van Goghs udtryksfulde penselstræk danser på lærredet med en passioneret energi; strækene synes næsten febrile og formidler bevægelse og følelser. Den tykke påføring af pigment - et kendetegn ved Van Goghs stil - skaber en tekstur, der inviterer seerne ikke bare til at se, men til at føle pulsen af scenen. Dette værk stammer fra 1889, et år der var præget af enorme personlige omvæltninger for kunstneren, hvilket antyder, at blandt hans kampe, fandtes der trøst og skønhed i enkelheden af det landlige liv. Det minder os om det uadskillelige bånd mellem vores eksistens og jorden; en taknemmelighed der klinger gennem teksturerne og farverne som Van Gogh så mesterligt vævede ind i dette usædvanlige landskab.