Dette maleri indfanger en fredelig søscene foran de majestætiske Foralper, udført med delikate penselstrøg, der balancerer realisme med en blød atmosfærisk stemning. Kompositionen fører øjet glidende fra den rolige vandkant, hvor en ensom træbåd hviler, over en frodig græsstribe prydet med græssende kvæg. De fjerne bjerge rejser sig under en skyet himmel, hvis dæmpede toner tilfører scenen en eftertænksom ro.

Kunstnerens subtile brug af en afdæmpet farvepalette—bløde grønne, lyse blå og jordbrune—fremkalder en følelse af ro en sen eftermiddag. Søens reflekterende overflade tilføjer dybde og bevægelse, mens den vidstrakte himmel fylder lærredet med en næsten håndgribelig stilhed. Værket virker følelsesmæssigt som et fredeligt tilflugtssted, der inviterer beskueren til at indånde den friske alpine luft og mærke naturens lethed. Malet i 1892 reflekterer det en tid, hvor kunstnere søgte at fange den uberørte landskabs rolige skønhed og markerer et vigtigt bidrag til 1800-tallets landskabsmaleri.