I dette strålende kunstværk kan man virkelig føle varmen fra en venetiansk dag, fanget i de elegante penselstræk af maling. Strukturen, der er afbildet, virker levende; den står majestætisk over de bølgende vande, næsten som om den deltager i en dans med det omgivende miljø. Hvert penselstræk udstråler en følelse af bevægelse og inviterer seerne til at komme tættere på og observere de komplekse teksturer af lys, der reflekteres på vandets overflade. Hele kompositionen er badet i en livlig palet af gule og blå nuancer, som vækker en følelse af ro og fred, der omslutter seeren som et blidt kram.

Brugen af lys er især iøjnefaldende; Monets mestre måder tillader sollyset at skinne på vandet, hvilket skaber en farveinteraktion, der forstærker den eteriske kvalitet af scenen. Arkitekturen — iført bløde nuancer — står smukt i kontrast til de koldere toner af det stille vand, hvilket skaber en harmonisk balance. En betydelig historisk kontekst genlyder gennem dette stykke, da det afspejler Monets dybe beundring for Venedig, et sted der har inspireret mange kunstnere. Den følelsesmæssige indflydelse af dette kunstværk er ubestridelig; det fører dig til et roligt øjeblik i tiden, hvilket får dig til at længes efter at høre de bløde lyde af vandet, der slår mod de historiske strukturer i denne fortryllende by.