Dette livlige landskab emmer af landlivets rolige rytmer, hvor massive høstakke tårner op blandt dyrkede marker og bløde, bakkede landskaber. Kompositionen er forankret i disse monolitiske former – modige og næsten skulpturelle – under en vidåben og rolig himmel malet i blege blå og dæmpede cremefarver. Perspektivet trækker blikket ind i billedet; høstakkene dominerer mellemgrunden og skaber en bro mellem forgrunden, hvor køer græsser ved en figur, der stille passer på jorden, og den fjerne horisont, hvor mørkegrønne og okkergule toner smelter sammen i et fredfyldt landskab.

Kunstneren bruger en rig, men afdæmpet farvepalette – jordfarver, dybe grønne toner og strejf af orange – med subtile skift mellem lys og skygge, der giver tekstur og dybde. Penselstrøgene er velovervejede, men bløde og afslører en harmoni mellem naturen og det menneskelige nærvær. Der er en nærmest meditativ stilhed i værket, som fremkalder den stabile, vedvarende rytme i det agrariske liv i Bretagne i slutningen af det 19. århundrede og inviterer beskueren til at mærke den kølige luft og høre de dæmpede lyde fra markerne udenfor billedets ramme.